I musik er en fuga en kontrapunktisk kompositionsteknik i to eller flere stemmer, bygget på et emne (tema), der introduceres i begyndelsen i efterligning (gentagelse på forskellige tonehøjder) og gentager sig ofte i løbet af kompositionen.
Hvad kendetegner fuga i barokperioden?
I en fuga præsenterer en stemme hovedemnet og kan derefter gå videre til andet materiale, mens der i en runde er en nøjagtig efterligning af emnet. Melodien af en fuga er også i forskellige skalaer, mens melodien i en runde er i de samme tonehøjder. Fugaer introduceres af optakter.
Hvad er en barokfuga?
En fuga er et musikstykke, der bruger sammenvævede melodier baseret på en enkelt musikalsk idé. Fugues var mest populære i barokperioden, ca. 1600-1750. De var baseret på en tidligere idé fra renæssanceperioden kaldet imitativ polyfoni, hvor flere sangere ville synge den samme melodi på forskellige tidspunkter.
Hvad er hovedstrukturen i en fuga?
En fuga er en særlig type polyfonisk tekstur. Fugaer begynder altid med en melodi, der spilles på et soloinstrument/synges af en solostemme eller produceres af instrumenter/stemmer i fællesskab. Denne melodi spilles derefter af alle de andre instrumenter eller stemmer efter tur, men ikke nødvendigvis på samme tonehøjde.